top of page

Thomas Skjold Munch

Body SDS, Kropsterapi

Thomas - Min personlige rejse

Hele mit liv har jeg fejlet et eller andet. Først børnesygdomme, så huller i tænderne, så teenage-hashtåger, så ryglidelser, hovedtraumer, angst, stress, parforholdskrise, skilsmisse, kæresteroderi, økonomisk rod og en eksistentiel krise.

På overfladen ligner det måske et kaotisk livsforløb. Men i virkeligheden har summen af alle disse lidelser vist sig at være mine største læringsområder – og kilder til mestringsstrategier, selvindsigt og resiliens. Hver oplevelse har tvunget mig til at lytte dybere, mærke kroppen og finde nye veje.

Det betyder så også, at jeg i dag ikke længere ser disse livsomstændigheder som “fejl,” men som udviklingspotentialer. For hver gang vi står i noget, der gør ondt, åbner vi også en dør til forandring – hvis vi tør kigge ind.
 

At arbejde med mennesker

Hvordan balancerne i livet opretholdes, er stadig min læremester. Intet menneske er ens, og intet forløb er identisk. De seneste 12 år som kropsterapeut og samtalepartner har jeg haft fornøjelsen af at møde mange mennesker med vidt forskellige livssituationer og udfordringer.
 

Jeg har arbejdet med sygdomme, ubalancer, sorger, skilsmisser, dødsfald, stress, angst, alkoholudfordringer, seksuelle problemer, åndelige nedture og fysiske skader. Fælles for dem alle er det menneskelige ønske om at komme hjem i sig selv – at mærke kroppen og blive mødt uden dom.
 

Det menneskelige legeme er skueplads for både kampe, glæder og sorger. Det er et lille mirakel, hver gang et menneske får luft for sine udfordringer og får adgang til sin egen indre styrke. At få lov til at være vidne til den proces, og støtte op om den, er for mig noget af det mest meningsfulde i livet.

Min tilgang til behandling

Balancegang er nok det mest rammende begreb for, hvordan jeg ser livet og mit arbejde. Vi lever i en tid, hvor mange af os er koblet fra kroppen – enten gennem travlhed, gamle mønstre eller livsstil, der ikke længere tjener os. Her bliver arbejdet med kroppen ikke bare en fysisk, men også en følelsesmæssig og eksistentiel praksis.
 

Min tilgang er enkel, men dyb: Vi nedregulerer nervesystemet. Vi gør det med åndedrættet. Og vi gør det sammen. Når spændinger og blokeringer i kroppen opløses, kan livskraften igen flyde frit. Det er i det møde – mellem hænder, krop og nærvær – at forandring kan ske.
 

Din krop i flow er i sig selv helbredende. Det er dens naturlige tilstand. Men vi bærer alle på erfaringer, traumer og opdragelse, som kan hæmme denne evne. Mit arbejde handler om, sammen med dig, at genaktivere kroppens naturlige balance.

Det er hands on – direkte ind i dine ubalancer, med respekt og ro.

Untitled_Artwork 2_edited_edited_edited.png
Find hjælp til balancering i disse punkter:
 

Thomas er i klinikken i Esbjerg hver
14. dag.

Ønsker du at bestille en tid hos Thomas?
Er du velkommen til at ringe
28 18 70 87
Eller send en SMS til samme nummer. 

Thomas er indehaver af 

Balancecenteret i København – der tilbyder ro og retning for krop og sind.

I sit Balancecenter i København får du behandlinger med fokus på både det fysiske og mentale.
 
Med sin helhedsorienterede tilgang skaber han et trygt rum, hvor der er plads til at arbejde med ubalancer, stress og livets små og store kriser.


Her møder du en erfaren behandler med nærvær og faglig tyngde.

Du kan kontakte os her:

Telefon: 29 93 06 90

E-mail: lone@treatesbjerg.dk

Adresse: Danmarksgade 26B - 6700 Esbjerg

Treat logo

© 2025 Treat Esbjerg

CVR 38484664

Find os på

  • Instagram
  • Facebook
bottom of page